torsdag den 12. august 2010

Farvel HotelSunroute Ariake goddag Hotel Sun Morishita - igen Akihabara.....

Havde skype vækning kl.7 i morges af Flemming - fik lige en kop kaffe og så ellers igang med at blive færdig med at pakke, så vi kan komme videre til næste hotel. - vækkede Andre og Anton kl. 8.40 - de fik pakket det sidste i plastposer. Det kniber med at have all the goodnes. Remmen knækkede også på Antons taske - Vi måtte have pakket lidt om. Jeg havde en ekstra taske, som de måtte låne.
Vi blev tjekket ud og så var det hen og have æggemadder - chokolade bolle og
kaffe - heldigt! at det er idag, vi skulle afsted for kaffeautomaten var fjernet.
Der var en frisk vind på vores bænk til morgen og 29 grader  86 % luftfugtighed. let overskyet med nogen sol.
Vi tog Ykamome banen fra Bigsight til Toyosu videre derfra 1.station på Ginza line E16 stod af på E13 som var i Morishita.
Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal indrømme det, men fuck! hvor er jeg dårlig til japansk. Det er som om det der japanske overhovedet ikke vil sidde fast på indersiden (eller ydersiden for den sags skyld - det har jeg bare ikke prøvet) af mit hoved.
Jeg synes, at nogen skulle fortælle de der japanere, at de slet, slet ikke behøver så mange stavelser i hvert ord. To stavelser er mere end rigeligt og fem stavelser er faktisk i overkanten. Desuden bør de lave et system, så man kan høre forskel på f.eks. stednavne og andre ord. Hvem kan nu lige regne ud, at Akibahara er en bydel mens at onegai shimasu betyder hvis De vil være så venlig?
Tror vi spurgte vej og fik tegnet og forklaret mindst 3 gange uden at forstå..... hvor vi skulle hen. Jeg fangede en taxi... men han nøjedes med at fortææææææle for ,hviken gang vi havde kun 2 min at gå!!!!!! hanville jo ikke kunne tjene på at køre os til stedet. -Så fes den sku også ind ned til politistationen og så til højre og vi var der..
Vi ankom før end aftalt og stod og ventede indtil en japansk ældre mand dukkede op og bød os velkommende. Pas og papirer skulle ordnes.. og så ville han have penge. Jeg er så hundrede procent sikker på  - jeg har betalt med amerikaekspres kort på nettet . Bookingen jeg fik vist på skærmen den dag- jeg bestilte- kunne jeg ikke printe ud.
NÅÅ.. han ringede til booking.com - jeg snakkede med dem.- jeg betalte med master for min tålmodighed slap op i heden...og skrev til booking.com, at nu må jeg alså have en kopi af min booking.
Vi blev vist på værelserne. 407 og 410 som blev til 408 . Jeg havde ellers pakket ud, da hotelværten bankede på ---ok jeg flyttede mit grej . Han huskede også lige at fortælle mig-- at jeg skulle smide skoene - inden jeg gik på værelset.:-)))) hi..hi.. hvem kan tænke i  varme .... airkonditionen blev sat på 21 grader, da han var gået, hvilket gir et koldt rum ,så jeg må have den tykke trøje på.
Gulvet ude i gangen har en gummi membran på ca. 25 cm. bredde tror !! det er pga. evt. jordskælv så huset kan gi sig - der står advarsler og henvisninger i elevatoren , hvordan man skal forholde sig i sådan en situation - - HI...HI... igen det står på japansk. - Jo!!!! vi vil måske også undre os, hvis alle skilte i Danmark stod på engelsk.
Det er jo ikke helt strandvejen, som vi boede på  ----- stedet er ligesom et dansk kroværelse - sengen er hård og ikke særlig stor. Drengene er dog rigtig glad for, at her er internet.... såeee det går. OG i morgen kommer den længe ventede dag på Bigsight.
For  mig  :-)) der er en seng og vi kan få bad:-)  -- og airkondition.
Vi aftalte at tage til Akibahara vi manglede netkabel og Andre skulle have købt en spillemaskine. Derefter ville vi en tur til Asakusa ... stedet der før hen var forlystelses kvarter med Kabuki -teater og bordeller der gav byen liv. . De få tilbagelevende kan stadig ses, men stedet er dog mest kendt for sit Asakusa Kannon-tempet Sensøji. Det er en 5 etages pagode, og en badeanstalt............det går bare ikke som præsten prædiker.
Vi fik købt div.  fik noget at spise  -  drengene gik på Pronto og fik spagetti og kødsovs og jeg på en japansk spisested og fik en god gang ris.  Og sååååå...e  blev vi væk for hinanden, for første gang på turen midt i et fodgænger overgang.
Anton løber jo stæk og Andre et par meter efter ham og jeg som rosinen 8 meter efter. Da jeg nåede over fortorvet blandt 1000 vis af mennester- var de unge mænd så absolut forsvundet.. gik i de nærmeste forretninger pist væk var de. Det begyndte at regne godt så  - jeg købte mig en lille paraply i plast til 100 yen= 6,60 kr og lignede alle de øvrige.
Jeg  satte mig ved stationen bestilte en kop kaffe - selve bestillingen gav noget at tænke på:-)))  den  unge pige jeg som jeg handlede med blev ved at pege på koppen og mig. Jeg svarede  black caffe... hun forstod ikke ... indtil en velig mand fortalte mig om jeg ville hav kaffen inde eller ude.....den sprogforbistring - jeg drak en halv liter kaffe, den var da rigtig god inde og ventede og ventede - - - bekymringerne...... Nåeee.. JA !!!ved at Anton er super god :-))
når han har set et sted før  -så kan han altid finde tilbage.
Det er lidt vanskeligt at bestemme sig for, hvad der er det allermest mærkelige ved Japan og Tokyo, men jeg tror, at i hvert fald inden for Top 3 er, at man ikke bliver bestjålet.
Normalt på ferier til storbyer klamrer man sig desperat til sine ejendele for at undgå, at de skal blive stjålet, men det der med stjæleri bruger man så bare ikke i Japan. Det er uværdigt, og derfor kan man flagre rundt med pung, kamera iPod og hvad man nu ellers har uden der sker noget. Det gør japanerne i hvert fald.
De unge fyre i Tokyo har deres flott Louis Vuitton pung stikkende 10 cm op af baglommen. Det ville have været a walk in the park at stjæle den for professionelle lommetyve, men dem er der altså tilsyneladende ingen af.
Jeg tog toget fra Akihabada til Ryoguku skiftede til Morishita og var hjemme igen.
Jeg gik lidt rundt  i Morishita og kikkede på byen - blomsterne - husene - spisesteder - papir lamper - børnehaven. Så den første Japanske kat den fulgte mig en stund.
Jeg handlede vand hos købmanden og kikkede på alle de sjove og anderledes varer end derhjemme  - bananer - æble købte jeg hos en grønthandler  - der er ikke meget frugt i Tokyo Vi ser stort set ikke æbler og pærer har jeg ikke set, men mango -ananas og noget jeg ikke ved er,  Jeg gik hjem og ventede på drengene. De dukkede op 1 times tid efter.
De spillede lidt gik ud og spiste - jeg skrev lidt - skypede.
Jeg kan høre, der er godt gang i spillene derinde ved siden af.. de glæder sig meget til i morgen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar